| Om Indvandrermedicin |
|
Mindre forebyggelse mere sygdom
Uafklarede diagnoser En parallel situation ses i behandlersystemet hvor der tegner sig en tydelig gruppe af indvandrerpatienter, der er blevet til ”evigheds” patienter med svært komplicerede symptom billeder med ukarakteristiske smertetilstande, post traumatisk stress, angstsymptomer, sukkersyge, overvægt kompliceret af sprogproblemer, ringe netværk og sparsom kropsforståelse. Disse patienter har typisk endeløse forløb som kastebolde mellem primærsektor, privat praktiserende speciallæger og forskellige sygehusafdelinger uden koordination eller forsøg på endelig diagnostik. Disse patienter er i lige så høj grad kastebolde i det sociale arbejdsmarkeds system i kommunerne hvor sagsbehandlere ligeledes har svært ved at placere disse klienter i koordinerede forløb med en klar plan. Resultatet er en relativt stor gruppe af utilfredse og uintegrerede patienter (og klienter) med uafklarede sundhedsproblemer der er så komplekse at de uden en koncentreret tværspeciale og tværsektoriel udredning i sygehusregi, i tæt samarbejde med kommunerne, næppe nogensinde vil få mulighed for at leve et normalt liv med afklaret diagnose og behandlingsmuligheder. Hertil skal lægges at Dansk Sundhedsinstitut har beregnet, at ulige adgang til forebyggelse og behandling af sygdomme koster det danske sygehusvæsen 27,2 milliarder kroner om året og det danske samfund i alt 49,5 mia. kr i sygdom, tidlig død og tabt produktion. Klinikkens opgaver
Klinikken modtager kun patienter af anden etnisk baggrund bosiddende på Fyn. Der er siden juni 2008 registreret 120 patient forløb i klinikken, der drives af ½ overlæge og en 30 timers sygeplejerske med særlige kompetencer på området. Klinikken anvender i stigende omfang netværksmøder med kommunen i sit udredningsarbejde og arbejder tæt sammen med Sundhedscenter Vollsmose, integrationskontorerne i kommunerne samt sociallægeinstitutionen. Klinikkens hovedopgave udover de rent kliniske er at opsamle og bearbejde erfaringer omkring sygdomsbilleder, undersøgelsesresultater og behandlingsmuligheder i denne patientgruppe og derigennem udvikle guidelines, der kan støtte andre hospitalsafdelinger og praktiserende læger i undersøgelse og behandling af denne gruppe patienter. Klinikkens arbejde og erfaringer har været genstand for meget udbredt interesse fra Sundhedsstyrelsen, politiske partier, medier og fra praktiserende læger og de afdelinger i kommunerne, der håndterer klientgruppen. Uddannelsen af forløbskoordinatorer er nu fastlagt i sundhedsaftalen og klinikken har netop fået projektmidler fra Odense Kommunes forebyggelsesmidler til et projekt omkring uddannelse af den første forløbskoordinator med base i indvandrerklinikken. Klinikken er den eneste af sin art i Danmark, men henvendelser om henvisninger fra andre regioner er indtil nu blevet afvist p.gr.a. de personale- og lokalemæssige begrænsninger. Mål
Nye redskaber Klinikken arbejder på at skabe redskaber til health literacy screening, on-line web-baseret patient information om hovedsygdomme indenfor de største sproggrupper samt en videosamling af informative cases til undervisningsbrug. |
Om indvandrermedicin

Indvandrermedicinsk Klinik blev etableret maj 2008 efter en stigende erkendelse i infektionsmedicinsk regi af, at der eksisterer en betydelig gruppe af patienter med anden etnisk baggrund, som ikke har adgang til forebyggelse og behandling på samme høje niveau som andre danske patienter. F.eks. har indvandrere 10 gange så hyppigt infektioner i forhold til etniske danskere – infektioner som typisk kan forebygges (tyfus, hepatitis, hiv og tuberkulose). På samme måde får indvandrere sjældnere foretaget screening for kræft i bryst og underliv lige som de sjældnere får undervisning i kost, rygning, alkohol og motion. En nylig dansk undersøgelse viste at næsten 50 % af indvandrere har 2 eller flere sygdomme samtidigt, og næsten lige så mange har symptomer på angst eller depression.
Indvandrermedicinsk klinik er etableret med det formål at være tovholder i de mest komplicerede tilfælde, hvor egen læge eller kommunen har måttet give op eller har behov for sygehusbaseret støtte. De kriterier, der som udgangspunkt anvendes ved henvisning til klinikken, kan ses i denne
Det er hensigten at klinikkens arbejde skal medføre at patientgruppen oplever at få en afklaring på deres situation og svar på spørgsmål, praktiserende læger skal opleve at de har en samarbejdspartner omkring komplicerede patienter og kommunen skal opleve at denne klientgruppe i højere grad behandles og afsluttes i hospitalsregi. Hospitalets afdelinger skal opleve at de kan få kompetent hjælp ved komplicerede komplians problemer og at der fremover er mindre behov for repetitive undersøgelser på flere afdelinger. Endelig skal det samlet set kunne ses at der kommer end reduktion i antallet af denne type patienter.